Her kan du se hvornår vi har prøver, koncerter og andre arrangementer. Nederst på siden er den fulde kalender, med øvere, koncerter og alt det andet. Du kan også abonnere på kalenderen.
Forsalget er åbent NU: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/84546
De fleste forbinder bigbandmusik med komplicerede akkorder og rytmer for det trænede øre, men det vil Basic Bigband gerne gøre op med i deres kommende koncert med titlen ”Rock Swings”, der løber af stablen lørdag den 9. november kl. 14.00 på Kammerateriet i Svendborg.
Det nye spændende rock-repertoire, der bliver præsenteret denne dag, er kendte numre fra 70’erne til 90’erne, blandt andet Nirvanas “Smells like teen spirit”, Oasis’ “Wonderwall”, Soundgardens “Black hole sun”, Lionel Richies “Hello” og Survivors “Eye of the tiger”. Alt sammen i en swingende, jazzet forklædning.
Basic Bigband har en ny forsanger med fra Svendborg, Daniel Toudal Johansen, som er kendt som solist og sangskriver og fra Trailerpark:Jesus og Shred, der vandt Svendborg Kommunes Ungdomstalentpris i 2015 og har været opvarmningsband for Carpark North i 2014.
Daniel har de seneste to år studeret sangskrivning på Musikalsk Grundkursus MGK i Odense. Nu arbejder han som udøvende musiker, med musikproduktion og undervisning. Med Trailerpark:Jesus har Daniel netop færdigindspillet bandets debutplade.
Daniel skriver om sig selv på Dansk Musiker Forenings hjemmeside, at han arbejder med at skabe et pulserende og organisk univers, hvor lytteren sendes på en rejse ind i en mørk skov fyldt af stilhedens larm, for efterfølgende at blive kastet rundt i storbyens jag.
Det kan Basic Bigband skrive under på, og bandet er rigtigt stolte af, at have fået Daniels rå og samtidigt bløde stemme med som sanger – især på dette rockprægede repertoire, som henvender sig såvel til de klassiske bigband nydere, men især også til det unge publikum.
Derfor vil bandet meget gerne invitere unge med til koncerten til en reduceret billetpris til 40 kroner, hvis du kan fremvise studiekort eller andet, der viser, at du går i skole. Den ordinære pris er 100 kroner for det voksne publikum.
Vil du høre et eksempel på Daniels udgivelser, kan du søge efter Trailerpark:Jesus på Spotify eller iTunes.
Koncerten med Basic Bigband og Daniel Toudal Johansen er blevet til med støtte fra Sydbank.
Do you know what it means to miss New Orleans?
Esben Just har altid været garant for troværdige fortolkninger af New Orleans Jazzen. Han har, næsten egenhændig, trukket den traditionelle jazz ud af værtshuset og ind på de etablerede koncertscener, og man mærker, at han, på sine mange rejser til New Orleans, har taget noget af byens sjæl med hjem.
Esben Just har denne gang allieret sig med den fantastiske sangerinden Margrethe Grarup, og sammen med Basic Bigband vil de præsentere publikum for en perlerække af sange med tilknytning til New Orleans. I løbet af aftenen vil Esben musikken sammen med skrøner og anekdoter fra sine rejser.
Det bliver en koncert fyldt med humor, glæde, historier og masser swingende bigbandjazz.
Billetter m.m.:
Flere på vej!
Den 14. november afholder Dansk Jazzmusikerforening Jazzdag 2018. Basic bigband spiller med den canadiske basunist og jazzmusiker Alastair Kay (læs mere om Alastair her)! Koncerten starter kl. 20.00 på Anexet. Se mere på: https://anexet.dk/s/program/14-november-jazzdag-2018/. Det bliver en aften sprængfyldt med lækker musik!
(Billedet er lånt fra https://anexet.dk/s/program/14-november-jazzdag-2018/)
Den. 24/8-2018 spiller Basic på scenen på Lille Torv i Svendborg. Se mere af programmet på plakaten herunder: